Brik 5

En uge senere starter der en studerende i sin første praktik. Peter viser hende rundt og fortæller lidt om hvordan hverdagen er i fritidshjemmet hurlumhejhuset. Peter fortæller at både børn og voksene har meget fokus på mobning lige for tiden, da de har haft en meget uheldig oplevelse fornylig. Den studerende, som hedder Tina, fortæller at hun som barn også har været udsat for mobning, og kan stadig huske hvordan det føles at blive holdt udenfor. Peter fortæller Tina om deres børnemøde og hun syntes at det er et super godt tiltag, specielt da hun ikke selv følte at der blev taget særlig meget hånd om mobning da hun var barn. Fredag eftermiddagen ringer Oskars mor og fortæller, at Oskar er blevet en meget gladere dreng. Hun fortæller også at Oskar er begyndt at have legekammerater med hjem. Det er Peter rigtig glad for at høre, og han fortæller samtidig Oskars mor, at Oskar deltager mere i leg med de andre børn, og at han ikke længere virker så usikker på at spørger om han må være med.

Efterfølgende er det blevet lagt fast, at en gang om måneden holder hurlumhejhuset et børnemøde, hvor det er børnene der får lov at fortælle, både om gode og dårlige oplevelser. Formålet med dette er, at børnene skal føle et det er okay både at sige, hvis der er noget man er ked/træt af, men også at huske alle de gode ting. Hurlumhejhuset har fået en meget stor forældre opbakning og alle, både børn og pædagoger, er blevet gladere og mere positive.

Brik 4

Det viser sig dog, at ikke alle i personalegruppen er enige i den handling. Pia, som er pædagogmedhjælper, synes det er en dårlig idé at involvere børnene, og under børnemødet oplever Peter, at hun modarbejder hans dialog med børnegruppen. 
Peter finder materialer frem, så børnene kan tegne en situation, hvor de er blevet kede af det pga. mobning. Imens børnene tegner, går Pia og Peter udenfor for at diskutere Pias modvilje mod børnenes medansvar. Pia mener ikke at børnene er store nok til at et sådant ansvar, og at medbestemmelse omkring forebygning af mobning vil skade børnene på længere sigt. Peter derimod mener, at det vil hjælpe på børnenes forståelse for situationer hvor andre bliver kede af det, det vil styrker sammenholdet, lære børnene ansvar og gøre at børnene er bedre rustet til at begå sig i sociale sammenhænge. Peter får næsten overbevist Pia om, at medbestemmelse og ansvar er vejen frem og de går tilbage til børnegruppen, for at snakke om alle de fine tegninger. Pia skal være observatør og nedskrive de positive og negative ting, ved måden Peter håndtere børnemødet på og ligeledes hvordan børnene reagere. Børnene har hver især tegnet en mobnings situation og skal fortælle om denne uden at nævne navne. Mens de fortæller om tegningerne, diskutere de hvilke følelser der var i situationen, og hvordan dette kan forebygges. De snakker om hvorfor man tror andre mobber, og hvordan børnene mener man kan forhindre dette og hvordan man hjælper hinanden i trælse situationer.        
Oskars forældre har også henvendt sig, og vil gerne have et møde. Peter indkalder derfor til forældremøde ugen efter, som primært skal handle om mobning. Under forældremødet fortælles der om det afholdte børnemøde, og Pia fortæller om sine observationer. Børnene havde været meget opmærksomme, stillet mange spørgsmål og havde mange gode idéer til hvordan man afhjælper mobning. Det havde været meget følelsesladet, og i udgangen af mødet havde alle børnene været enige om, at man skal hjælpe hinanden og behandle andre som man selv gerne vil behandles. Forældrene synes at børnemødet var en positiv måde at håndtere mobning på, og alle blev enige om at der også skulle være fokus på mobning i hjemmene. 


Gruppearbejde

Analyse af socilasering

Hvad er socialisering?
Socialisering er at man kan begå sig i samfundets socialerum, og indordne sig efter de regler der er i den pågældende situation. f.eks. at man ikke råber i en kirke, selv om det ikke står nogle steder.

Institutionalisering er:
at en institutionen skal socialisere det allerede socialiserede individ. Hvilket vil sige at institutionen former eller omformer det enkelte menneske i en retning der anses for at være social acceptabel, ud fra de værdier og regelsæt der er i vores samfund (citat fra undervisning).

Hvilken betydning har forældrene?
Primærsocialisering er den gennemgående socialisering i livet, derfor har forældrene stor betydning i at socialisere barnet ud i samfundet. Harriet Holter siger "Familieinstitutionen som primært passiv institution, det vil sige at den i højere grad formes af samfundet, end den former samfundet."
En hver mor og far har drømmen om Villa - volvo - vovhund og kernefamilien som består af far - mor - børn, dette er den idielle drøm, men virkeligheden er en anden. Begge forældre arbejder ude, og børnene er i institution. Eller mor og far er skilt og man er enlig forsøger eller har en sammenbragt familie.

Hvilken betydning har børnegrupperne?
Børn socialisere hinanden igennem leg og spil. Når børn leger tvinges de til at indtage forskellige roller og indpasse sig i de forskellige omgivelser. Børn forstår hinanden bedre da de er på samme niveau og i samme situation.

Gruppearbejde

Brik 3

Peter siger ,at Linda gerne må hjælpe med at lede efter Oskar, men først vil Peter ringe til Oskars forældre, og høre om han er hos dem og fortæller om, hvad der er sket. Da Peter har ringet til forældrene og får konstateret, at Oskar er i god behold hjemme går han tilbage til de andre børn. Børnene har delt sig op i grupper og de børn, der endnu ikke er sat på hold får Peter placeret uden protester og "Hulumhejhusets" vinter olympiade kan nu skydes i gang. Vinter olympiaden bliver en stor succes og alle er glade, men Peter har stadig en dårlig mavefornemmelse med, hvad der skete med lille Oskar og indkalder næste dag til pædagogisk møde. Her skal pædagogerne diskutere det stigende problem med mobning og udelukkelse i børnegrupperne imellem. Og episoden med Oskar bliver her den centrale diskussion.

Næste dag mødes alle pædagogerne inden Peter går sin faste tur for at hente 1 klasse. Og det viser sig at pædagogerne har observeret, at de andre børn udelukker Oskar i sociale sammnenhænge. Pædagogerne bliver enige om, at børnene skal involveres i diskussionen.Peter henter børnene og de sætter sig i en rundkreds.

Gruppearbejde

Hvilke dilemmaer står pædagogen Peter i? Hvordan kommer børns ret til medbestemmelse til udtryk?

Konflikter:

• De andre vil ikke være på hold med Oskar.
• Linda vil være på hold med sin bedste veninde.

Hvilke dilemmaer står pædagogen Peter i? Hvordan kommer børns ret til medbestemmelse til udtryk?

Børneflokken spreder sig og Peters projekt er ved at gå i vasken. Der opstår små konflikter mellem børnene. De skændes indbyrdes og Peter er ved at miste overblikket. Konflikten er nødt til at blive løst overordnet. 

Hvordan kan konflikterne blive løst?

• I stedet for at have lavet holdene på forhånd, kunne man have inddraget børnene til at bestemme hvordan holdene skulle fordeles, men Peter skulle stadig have det overordnede ansvar. Dermed kunne man minske konflikterne. 
• Lavet en leg ud af holdfordelingen og på den måde undgå konflikten og børnene synes at det er sjovt. 
• Eks. på leg kunne være i form af vendespil, hvor børnene trækker en "brik", f.eks. julestjerne og juletræ eller nissemand og nissehue. Dem der passer sammen er på hold sammen. 

Der vil formentlig stadig opstå konflikter, men de vil mindskes for børnene tænker ikke videre over, hvem de er på hold med. 

Gruppearbejde

Brik 2

Efterhånden som børnene finder ud af, hvem de er på hold med, opstår der noget uro, - nogle er sure over, at de er på hold med Oskar, og "så gider de i hvert fald ikke", Linda, som er en pige på 7 år, er sur over, at hun ikke er på hold med sin bedste veninde, og så gider hun heller ikke, - Peter klør sig i nakke. Han er nyuddannet pædagog, og ved ikke helt hvordan han skal takle problemet. Han filosofere lidt over hvordan dette skal gøres, da Ulrik pludselig kommer løbende, og råber at Oskar er forsvundet.

Oskar er en lille buttet dreng på 8 år. Han bor i et stille villakvarter tæt på skolen. Han er kommet et år senere i skole, pga. at han er født for tidligt og derfor er en smule bagud i udviklingen psykisk. 
Linda er en lille prinsesse og vil gerne bestemme alting. Hun og Oskar er naboer og leger tit sammen hjemme på villavejen, men i skolen vil Linda ikke kendes ved Oskar, da han bliver drillet af alle de andre børn.


Peter får kaldt de urolige børn op, og spørger om de selv vil lave grupperne med 5 i hver, mens han leder efter Oskar. Linda spørger stille, om ikke hun må hjælpe med at finde Oskar? 

Gruppearbejde 

En vinterdag i Fritidshjemmet Hurlumhejhuset - Brik 1

KL. er 12.15 og pædagogen Peter er på vej for at hente 1. klasses børnene i skolen. Sneen daler stille ned, mens Peter trasker afsted igennem den sneklædte skov. Børnene venter og humøret er højt da Peter ankommer til skolen. Straks begynder de at råbe i munden på hinanden: "Peter, Peter hvad skal vi lave i dag?!". Peter har arrangeret "De Olympiske Lege" og transformeret fritidshjemmets legeplads om til et væld af vinteraktiviteter. Børnene jubler og spurter til fritidshjemmet igennem den høje glinsende sne, mens solens stråler rammer deres glædesfyldte ansigter. Sneen har dalet i flere dage og lille Oskar, der kun lige er blevet 8 år, sakker bagud da sneen, for ham, er alt for høj til at løbe igennem. Peter opdager hurtigt at Oskar er sakket bagud og iler tilbage for at få ham sikkert med til Fritidshjemmet Hurlumhejhuset. Da alle er ankommet begynder "De Olympiske Lege", børnene bliver inddelt i hold og stemningen er høj.  

Line, Pinar og Heidi       

Bearbejdelse af interviewmateriale...

Resume af interview: 

Vi har besøgt en selvejet institution, et fritidshjem med børn i alderen 6-10år.
Institutionen består af 97 børn fordelt på 4 stuer (rød, gul, grøn og orange). Huset er velholdt, lyst og venligt med en stor indbydende naturlegeplads der inkludere en Tarzan bane, bålplads, sandmile og en pool.
Institutionen ligger meget vægt på at børnene trives og at der skabes hjemlige rammer. Der sættes fokus på sund kost, aktivitet, mobning, kreativitet, medbestemmelse og ansvar m.m.
Institutionen er i tæt samarbejde med skolen mht. indskoling og skolehjemsamtaler. Ligeledes er der et tæt samarbejde med forældrene.
Der tilbydes plads til en studerende og der gives det ansvar som denne har lyst til. Der hjælpes samtidig med at sætte realistiske mål for uddannelsespraktikkens forløb.


Lavet af Line, cookie, Pinar, Iben og Heidi

Formål for fritidshjem § 45 stk. 1-6

§45
Stk. 1. Børn i fritidshjem skal have et pysiks, fysisk og æstetisk børne miljø, som frmmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. Det pædagogiske arbejde i fritidshjemmet skal repsentere og understøtte børns selvvalgte og samtidig indholde pædagogisk tilrettelagte aktiviteter.
Stk. 2. Fritidshjem skal være særlig opmærksom på at involvere og aktivere børn, der har brug for en særlig insats.
Stk. 3. Fritidshjem skal fremme børns sproglige, æstetiske og kropslige udtryksformer, sundhed og kendskab til naturen.
Stk. 4. Fritidshjem skal give børnene medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. Fritidshjemmet skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evne til at indgå i forpligtende fællesskaber samt samhørighed med og integration i det danske samfund.
Stk. 5. Fritidshjemmet skal fremme kendskab til og samspil med andre typer af fritidstilbud, herunder idrætsforeninger og kultur tilbud.
Stk. 6. Fritidshjem skal i samarbejde med skole og forældre medvirke til at skabe sammenhængende overgange mellem skolens undervisningsdel og fritidshjemmet. Fritidshjem skal give børn mulighed for lektielæsning.

Institutions besøg - Fritidshjem

Mandag d. 20/9-10 besøgte vi et fritidshjem med børn i alderen 6-10år. 

Interviewspørgsmål:

Hvorledes kan det være at du har valgt at arbejde med børn i denne aldersgruppe?

Hvordan er institutionen bygget op? Ansatte, børn og fordeling deraf m.m.?

Hvad gør i for at fremme børns sundhed og trivsel?

Hvad gør i for at skabe et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø?

Har i fokus på mobning og hvordan håndteres/forebygges dette?

Hvordan aktiveres og involveres børnene i dagligdagen?

Hvilke aktiviteter tilbydes børnene?

Hvor meget medbestemmelse har børnene?

Hvad gøres der for at fremme det enkelte barns udvikling og læring?

Hvordan er samarbejdet mellem skole og fritidshjem?

Hvordan er samarbejdet mellem forældre og fritidshjem?

Hvilke tilbud har i hvad angår lektielæsning?

Hvilke ansvarsområder gives til studerende? 

Vi havde et rigtig hyggeligt besøg med rundvisning rundt i hele huset. Vi fik en masse informationer om hvordan institutionen fungerer og fik et indblik i deres hverdag. Alt i alt en meget positiv oplevelse :) 

Professionens historie - historisk tema 2000'erne

Hvilke udfordringer mener i, der er nu? (Positive og negative sider)

Spareplanen - Nedskæringer m.m.

Mindre normeringer:
Negative sider -

• Giver mindre tid til at være nærværende med børnene
• Mere stress 
• Barnets udvikling nedprioriteres i forhold til en masse andet

Positive sider -  

• ?

Mere papirarbejde (Virksomhedsplaner, handleplaner, lærerplaner m.m.):
Negative sider -

• Mindre tid til børnene

Positive sider -

• Pædagogerne reflektere over praksis og de værdier og normer, de lægger til grund for denne praksis

Madplanen:

Madplanen kan være både positiv og negativ afhængig af forskellige faktorer. Madplanen giver nogle institutioner bedre madforhold end andre, og der er derfor delte meninger omkring denne ordning.   

Negative sider kan være -

• Nogle vil få dårligere mad dagligt 
• Nogle bliver ramt på pengepungen

Positive sider - 

• Nogle vil få bedre mad end sædvanligt

1 hvad der særligt kendetegner årtiet i samfundsmæssit, politisk og pædagogisk.

• Daginstitutionerne har fået en permanent rolle i Danmark
• Man skal med læreplaner bryde den sociale arv og to sprogede børn skal integreres og der skal være fokus på sundhed og trivsel
• I 1970érne var pædagoger udskældte og ugleset, idag er den en af grundstenene i vores velfærdssamfund
• når kommunerne skal lægge budgetter er det ofte daginstitutionerne som står forskud, derfor har pædagogerne taget hul på det nye årtusinde med massive protester og strejker.
• Mange ægteskaber ender stadig i skilsmisse og drømmen om kernefamillien smuldre, vi stiller shimpelthen for høje krav til os selv og til vores børnog arbejdsplads og det vi får ud af det er fustrationer og stress, dette er nøgleordet i dagens Danmark
• de tidligerre genetrationer stillede ikke så høje krav til tilværelsen som i forhold til i dag, dengang gik man på arbejde for at tjene penge og når man gik hjem efter endt arbejdsdag hvade man fri og skulle hjem. Hjemmet var det sted hvor hjertet lå.
• Idagen Danmark ligger manges identitet på arbejdspladsen

Historiske tema; 2000'erne

Hvad er det der særligt kendetegner årtiet samfundsmæssigt, politisk, pædagogisk?

Pædagogisk:

• I dette årti er begrebet "relation" et ord man hører meget om. Der er fokus på pædagogens evne til at være nærværende i sin relation til barnet og at anerkende barnet.
• I pædagogisk debat er der også begrebet "refleksion" som er et mode ord, fordi at når relationen er så vigtig, må pædagogen altid reflekterer over sin rolle i relationen.
• Pædagogen skal huske at vende tilbage til sin dyder, som er dannelse.
• Dannelse er ikke som almendannelse i sin ny-tolkning, men som socialisationproces.
• Årtiets debat; Man skal styre børns udvikling og give dem de bestemte kompetencer, som de har brug for? Eller om give barnet så god, at de kan udvikle sig frit??

Pædagogens kompentencer

2. Hvad kendetegner pædagogens kompetencer?(Hvad skal pædagoger kunne?)

• Pædagogen skal være nærværende i sin relation med barnet og bekræfte det, barnet kommer med og arbejde ud fra det
  

• Skal kunne se barnets personlige styrker, svagheder og behov .Ideer skal tages i betragtning

• Forhold mellem voksen og barn skal fungere- det er selve livsnerven i pædagogikken

• Pædagogen skal afspejle over sin egen rolle i relationen

• De øgede krav til skriftlighed (virksomhedsplaner, handleplaner m.m.) også basis for, at pædagogen skal kunne reflekterer over praksis , værdier og normer

• Pædagogen skal give barnet gode rammer